De ti bud
1. Jeg er Herren, din Gud - du må ikke have andre guder end mig.
2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn.
3. Du må huske at holde hviledagen hellig.
4. Du skal ære din far og mor.
5. Du må ikke slå ihjel.
6. Du må ikke bryde ægteskabet.
7. Du må ikke stjæle.
8. Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd imod din næste.
9. Du må ikke begære din næstes hustru.
10. Du må ikke begære, hvad der tilhører din næste.
De ti bud, eller Dekalogen, er en liste over religiøse og moralske imperativer, som spiller en vigtig rolle i jødedommen og kristendommen. I bibel-hebraisk oversættes de som "de ti udtalelser" (עשרת הדברים). Navnet "Dekalogen" kommer fra det græske ord δεκάλογος eller "dekalogos" ("ti ten statements") som findes i den græske oversættelse (Septuaginta) i 2 Mos 34,28 og 5 Mos 10,4.
De 10 bud siges i almindelighed at være forfattet af Gud og givet til Moses på Sinais bjerg i form af to stentavler. Disse tavler blev senere lagt i Pagtens Ark . I Biblen er betegnelsen "de ti bud" kun nævnt i 2 Mos 34,10-28, men denne række af bud er væsentligt forskellig fra den liste af bud, som jøder og kristne normalt henviser til. Benævnelsen "De ti bud" bruges normalt om to forholdsvis ens tekstafsnit fra 2 Mos 20,2–17 og 5 Mos 5:6–21. Dog kan man her opregne helt op til fjorten eller femten "bud", men for at nå til ti bud bliver buddene samlet på forskellig vis. Det gøres forskelligt i forskellige trosretninger.
De ti bud og meget andet bliver uddybet af Jesus i Bjergprædikenen.
